Temperaturreguleringsventiler er bygget til at regulere væsketemperaturer, f.eks. turbiner, kompressorer, motorkappevand og smøreoliekølesystemer. Men hvad er en temperaturreguleringsventil egentlig, og hvilke typer temperaturventiler er der at vælge imellem? I denne månedlige blog forklarer vi i fem trin, hvad en temperaturreguleringsventil er, og hvordan du vælger den korrekte ventil til dit behov.
Temperaturreguleringsventiler er velegnede til processtyring,maritimeogindustrielle applikationer, hvor væsker skal blandes eller omledes for at opnå optimale temperaturer. Ventilen kan også anvendes i kraftvarmesystemer til at styre temperaturen i varmegenvindingskredsløbet, så man sikrer korrekt motorkøling og maksimerer varmegenvindingen. Alt sammen for at bidrage til at give processen den optimale temperatur og dermed forhindre dyre nedetider.
Ventiler i forskellige typer applikationer er oftest navngivet efter antallet af porte, de har. En2-vejsventilhar f.eks., som navnet antyder, to porte. En 3-vejsventil har tre porte osv. En ventils port er ganske enkelt ventilens forbindelsespunkt, hvorfra væsken kommer ind i eller ud af ventilen.
Alle ventiler har brug for et indgangs- og udgangspunkt for de væsker, der løber igennem dem. Uanset antallet af porte, størrelse eller flowhastighed. Ingen undtagelser gælder for temperaturreguleringsventiler. Temperaturreguleringsventilen kan indeholde 2 eller 3 porte, hvilket gør den til en 2-vejs eller3-vejs ventil. I dette eksempel tager vi en 3-vejs termostatventil.
Lad os se på indersiden af ventilen. Generelt set har vi ventilens hus. Dette kan være fremstillet af rustfrit stål, stålstål, støbejern, dunkeljern, aluminium eller bronze. I ventilen er hver port markeret med et bogstav, der angiver eksempelvis flowet. I dette tilfælde viser vi flangehus. Vi kan finde sædet øverst på ventilen, som er med til at "forsegle" port B, når den indstillede temperatur er nået. Under sædet finder du muffen. I muffen er elementet placeret. Hylstret indeholder O-ringen.
Dette eksempel indeholder等元素。Elementet我en temperaturventil sørger for, at det foretrukne output strømmer gennem port A i dette eksempel. Elementet krymper eller udvider sig ved den forudindstillede temperatur. Dybt inde i bunden af ventilelementet er voksen eller termostatisk materiale; denne del er forbundet med stemplet, som er forbundet med de sidestænger, der er inde i denne tønde. Dette er skydeventilen. Ventilelementer er robuste, næsten umulige at trække i hånden. Den glidende del styrer, hvor strømmen skal gå hen, alt efter hvad der sker. Voksens ekspansion vil hjælpe med at få elementet til at glide og styre strømmen. Elementet er lukket, når mediet er i "koldt" eller under den nominelle temperatur. Når voksen bliver opvarmet, udvider den sig og skubber glideventilen ud, og elementet åbnes.
我nogle tilfælde孔der et里尔hul我建立urventilens element. Dette hul forbinder standardporten (A) med ventilens kølerport (C). Dette hul sikrer altid en lille strømningshastighed mellem portene. Det kan også være med til at forsinke opvarmningscyklussen, forhindre kondensering og i ekstreme tilfælde frysning.
Der findes to typer temperaturventiler;
En ventil, der aktiveres ved internt at registrere og styre væsketemperaturen, kaldes en termostatventil. Denne type ventil er selvstændig uden nogen ekstern strømkilde. Driftstemperaturområdet bestemmes af voksmaterialets kemiske sammensætning og er forudindstillet på fabrikken eller hos den lokale forhandler i henhold til motor- eller udstyrsfabrikantens anbefalinger. Når det termostatiske element er kalibreret til en indstillet temperatur, kan den ikke ændres, medmindre der installeres et nyt element. Dette robuste, men alligevel enkle design forhindrer operatørerne i ved et uheld at køre udstyret for varmt eller koldt, hvilket fører til højere brændstofforbrug, dyre reparationer og nedetid.
I modsætning til internt registrerende ventiler er enaktiveret reguleringsventilnormalt en del af et komplet system, der registrerer temperaturændringer ved hjælp af en ekstern føler. Føleren sender et signal til et kontrolpanel, som åbner eller lukker ventilportene ved hjælp af en ekstern strømkilde. Typiske systemtyper omfatter elektriske, pneumatiske eller en kombination af begge dele. Selv om der er behov for flere komponenter, for at denne type ventil kan fungere, giver de flere fordele. For det første har de en tendens til at være meget mere præcise, så hvis din applikation kræver præcis temperaturstyring, kan dette være en bedre mulighed. For det andet giver disse systemer i modsætning til termostatiske ventiler mulighed for fleksibel justering af temperaturområdet, hvis driftsforholdene ændres. Idenne animerede videofra AMOT vises det, hvordan en aktiveret reguleringsventil fungerer.
Når ventilerne anvendes til blandingstjeneste, er port C den kolde væskeindgang fra køleren, port B er den varme by-pass-væskeindgang, og port A er standardudgangen. Port A er den temperaturaftagende port og blander den varme og kolde væske i det korrekte forhold for at opnå den ønskede udløbstemperatur ved udløb fra Port A.
Når der anvendes ventiler til omledning af serviceydelser, er indløbet port A (temperaturfølerport), med port C forbundet til køleren og port B forbundet til kølerens by-pass-ledning.
Så vi kender forskellen mellem en termostatisk reguleringsventil og en aktiveret reguleringsventil; vi kan afgøre, hvornår vi skal vælge hvilken temperaturreguleringsventil. Uanset om din ønskede ventil skal blande væsker med forskellige temperaturer eller omdirigere væsker til en køler, varmeveksler eller radiator, fungerer begge temperaturventiler lige godt under disse omstændigheder. Så spørgsmålet om, hvorvidt man skal vælge en termostatisk temperaturventil eller en aktiveret temperaturventil, er, om ventilen skal være "stand-alone" og fungere i sig selv, eller om den skal indgå i et komplet system, der styres af temperaturfølere. Hvis der ikke er nogen ekstern strømkilde til rådighed, er valget allerede truffet for dig.
Fordi temperaturventilerne er robuste og husene er fremstillet af holdbare materialer, betyder det ikke, at der ikke er behov for service. Tværtimod, jo bedre din ventil serviceres og vedligeholdes, jo bedre kvalitet får ventilen, mindre risiko for driftsstop og længere levetid. De mest sårbare dele af en tempereret ventil er de bløde dele. De bløde dele af en ventil omfatter bl.a. tætninger og O-ringe. Vi anbefaler derfor, at ventilen serviceres hvert 3. til 5. år, eller når du har en større eftersyn af systemet. For AMOT-ventiler kan der leveres et uniktservice-sæt til reguleringsventiler, som omfatter de bløde dele og elementer, der er nødvendige for at servicere ventilen fuldt ud.
